Annonce – sponsoreret indhold.
Hvad skal et intranet indeholde for at blive en del af medarbejdernes hverdag og ikke bare en glemt forside? Kort sagt skal det kunne besvare de spørgsmål, medarbejderne stiller dagligt: Hvor finder jeg det? Hvem skal jeg spørge? Hvad er reglen? Hvad sker der på arbejdspladsen? Og hvordan kommer jeg hurtigt ind i de systemer, jeg skal bruge? Denne tjekliste gennemgår syv ting, som et intranet skal have, med et eksempel og et tydeligt tegn på, at det mangler.
Hvad skal et intranet indeholde, og hvorfor ender så mange ubrugte?
Når man taler om intranet til virksomheder, forventer de fleste en fælles indgang til virksomhedens viden, kolleger, nyheder og værktøjer. Men et intranet bliver ikke brugt, fordi det findes. Det bliver brugt, når det er hurtigere at søge dér end at ringe til en kollega eller grave i sin mailbox.
De fleste intranet ender ubrugte af samme årsag: De er bygget ud fra, hvad virksomheden vil fortælle, og ikke ud fra, hvad medarbejderne skal bruge. Indholdet bliver lagt op i ét stort forløb ved lanceringen. Derefter har ingen ansvaret, og siderne bliver forældede. Efter få fejlslagne søgninger lærer medarbejderne, at det er nemmere at spørge en kollega. Når den vane først sidder, er det svært at vende.
Tjeklisten nedenfor kan bruges på to måder. Du kan gå den igennem på et eksisterende intranet og se, hvor det halter. Eller du kan bruge den som kravspecifikation, når du skal have bygget et nyt.
Tjekliste: syv ting, der får medarbejderne til at bruge intranettet
-
Samlet søgning, der faktisk finder noget. Søgefeltet skal ligge øverst på alle sider og søge på tværs af sider, dokumenter og personer. Det skal også kunne klare de ord, medarbejderne selv bruger, og ikke kun de officielle titler.
Eksempel: En ny sælger søger på “kørselsgodtgørelse” og får politikken, udlægsskemaet og navnet på den i økonomi, der behandler dem, i samme resultatliste.
Tegn på, at det mangler: Medarbejderne skriver “Ved nogen, hvor jeg finder…?” i chatten, eller de søger i deres egen mailbox frem for på intranettet.
-
Medarbejder- og afdelingsoversigt. Hver profil bør vise foto, titel, afdeling, kontaktoplysninger og ansvarsområder. Det er også en stor hjælp, hvis profilen viser, hvem der er stedfortræder. Oversigten skal ideelt hentes fra samme kilde som resten af virksomhedens persondata, så den ikke skal vedligeholdes i hånden.
Eksempel: Et ordrekontor har brug for at vide, hvem der godkender en kreditnota, når den faste godkender har ferie.
Tegn på, at det mangler: Der cirkulerer et Excel-ark med telefonnumre, eller organisationsdiagrammet viser folk, der er holdt op.
-
Politikker og håndbøger samlet ét sted. Ferie- og fraværsregler, it-sikkerhed, persondata, rejse og udlæg, arbejdsmiljø og nødprocedurer skal ligge som én gældende version. Hvert dokument bør have en tydelig ejer og en dato for seneste gennemgang.
Eksempel: En værkfører skal bruge virksomhedens procedure for arbejdsulykker. Den ligger under arbejdsmiljø og er den samme, som HR henviser til.
Tegn på, at det mangler: Der ligger PDF’er i mailtråde og på lokale drev, og to kolleger citerer to forskellige versioner af samme regel.
-
Nyheder og interne meddelelser, der er til at skelne. Driftsmeddelelser som lukkedage, systemnedbrud eller ændrede åbningstider skal adskilles tydeligt fra de blødere historier om nye kolleger og jubilæer. Det vigtige skal ikke drukne i det pæne. Giv desuden nyhederne en afsender, så man ved, hvem man skal spørge.
Eksempel: Lageret flytter afhentningstider i en uge. Beskeden står øverst på forsiden for lagerets medarbejdere og forsvinder, når ændringen er slut.
Tegn på, at det mangler: Vigtige nyheder sendes stadig som mail til “alle”, eller forsiden viser indlæg, der er flere måneder gamle.
-
Genveje til de systemer, man bruger dagligt. Tidsregistrering, lønsedler, ferieanmodning, ordresystem, CRM, booking af mødelokaler og it-support skal være ét klik væk fra forsiden. Hvis intranettet kan vise genvejene forskelligt for forskellige roller, er det endnu bedre.
Eksempel: En konsulent åbner intranettet om morgenen og går direkte til tidsregistrering og CRM uden at lede efter links i gamle mails.
Tegn på, at det mangler: Medarbejderne har deres egne bogmærker, og nye kolleger får en liste med links fra en makker i stedet for fra intranettet.
-
Rolle- og adgangsstyring. Intranettet skal vise den enkelte medarbejder det, der er relevant, og skjule det, der ikke er. Samtidig skal følsomt indhold som HR-sager, ledelsesmateriale og økonomi være beskyttet. Adgang bør følge ansættelsen, så nye får den rigtige adgang fra første dag, og fratrådte mister den med det samme. Få it-ansvarlig med fra start. Center for Cybersikkerhed har generelle vejledninger om adgangsstyring, som kan bruges som udgangspunkt.
Eksempel: En chauffør ser køreplaner og sikkerhedsinstrukser, mens lønadministratoren desuden ser de interne lønprocedurer.
Tegn på, at det mangler: Enten kan alle se alt, eller også er så meget låst, at folk skal bede om adgang for at læse en almindelig vejledning. Tidligere medarbejdere kan stadig logge ind.
-
En ansvarlig for at holde indholdet opdateret. Intranettet har brug for en redaktør eller en lille redaktionsgruppe, og hver side skal have en ejer med en fast dato for gennemgang. Ellers bliver alle de andre punkter hurtigt forældede.
Eksempel: Hver afdeling har en indholdsansvarlig, som får en påmindelse, når en side skal tjekkes. Redaktøren sletter eller arkiverer det, der ikke bruges.
Tegn på, at det mangler: Sider uden forfatter, kontaktpersoner der er stoppet, og en “sidst opdateret”-dato, der ligger langt tilbage.
Sådan bruger du tjeklisten på et eksisterende intranet
Den hurtigste test er at lade medarbejdere løse konkrete opgaver og se, hvor de går i stå. Vælg tre eller fire opgaver, som folk faktisk løser i hverdagen. Det kan være at finde reglen for sygemelding, at finde den rigtige kontaktperson i en anden afdeling eller at komme ind i ferieanmodningen. Bed både nye og erfarne medarbejdere om at løse dem uden hjælp, og notér, hvor de leder, og hvornår de giver op.
Gå derefter punkt for punkt igennem de syv ting og marker, hvad der er på plads, delvist på plads eller mangler. Det er sjældent alle punkter, der fejler. Oftest er det de to-tre, der handler om drift: søgning, ejerskab og opdatering. Dem bør du rette først, for de påvirker tilliden til alt andet.
Sådan stiller du krav til et nyt intranet
Brug de syv punkter som kravliste, og gør kravene til noget, man kan teste. Skriv ikke blot “god søgefunktion”, men “en medarbejder kan finde en politik, et skema og en kontaktperson ud fra ét søgeord”. Skriv ikke “genveje”, men list de konkrete systemer, der skal kunne tilgås fra forsiden.
Spørg også leverandøren, hvordan medarbejderdata, roller og adgang holdes opdateret, og hvem der i praksis redigerer indhold. Få afklaret, hvordan en indholdsejer bliver mindet om at gennemgå sine sider. Og tænk drift ind fra start: Hvem er redaktør, hvor meget tid får vedkommende, og hvem overtager, når vedkommende er syg eller holder op?
Typiske fejl, der gør et intranet ubrugt
- Alt lægges op ved lanceringen, og derefter sker der ikke mere. Et intranet er en driftsopgave og ikke et engangsprojekt.
- Strukturen følger organisationsdiagrammet. Medarbejderne leder efter opgaver (“jeg skal bestille udstyr”), ikke efter afdelinger.
- Intet ejerskab. Når alle har ansvar for indholdet, har ingen det.
- Dobbelt kommunikation. Hvis vigtige beskeder stadig sendes på mail, lærer medarbejderne, at de ikke behøver at tjekke intranettet.
- Adgangsstyring tænkes ind til sidst. Så bliver den enten for løs eller for stram.
- Intranettet måles ikke. Spørg medarbejderne, hvad de ikke kan finde, og brug svarene til at rette indholdet til.
Et intranet, der opfylder de syv punkter, bliver sjældent perfekt, men det bliver brugt. Det er dér, værdien opstår: færre afbrydelser, hurtigere onboarding og færre fejl, fordi alle læser den samme version af reglerne.