CSRD-rapportering: Hvilke virksomheder skal rapportere, og hvornår?

Medarbejdere gennemgår dokumenter om CSRD rapportering på kontoret

CSRD rapportering er blevet en af de mest omtalte compliance-opgaver for danske virksomheder, og spørgsmålet “skal vi rapportere, og hvornår” fylder i bestyrelseslokaler, regnskabsafdelinger og hos rådgivere landet over. CSRD, Corporate Sustainability Reporting Directive, er EU’s direktiv om bæredygtighedsrapportering, og det stiller krav om, at et stigende antal virksomheder skal dokumentere deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) påvirkning på linje med den finansielle rapportering. For mange virksomheder er det ikke længere et spørgsmål om “om” men “hvornår og hvordan”.

Det vigtigste:

  • CSRD omfatter gradvist flere virksomhedskategorier, fra store børsnoterede selskaber til store og mellemstore unoterede virksomheder.
  • Tidsfristerne afhænger af virksomhedens størrelse og om den allerede er omfattet af NFRD.
  • Dataindsamling kræver forberedelse på tværs af hele organisationen, ikke kun i økonomifunktionen.
  • Manglende eller mangelfuld rapportering kan medføre bøder, omdømmetab og problemer med finansiering og kunderelationer.

CSRD rapportering: Hvad betyder det for din virksomhed

CSRD rapportering betyder, at virksomheden skal offentliggøre detaljerede oplysninger om sin bæredygtighedspåvirkning efter de europæiske rapporteringsstandarder, kendt som ESRS (European Sustainability Reporting Standards). Direktivet erstatter det tidligere og langt mere lempelige NFRD-regelsæt (Non-Financial Reporting Directive) og udvider markant både antallet af omfattede virksomheder og kravene til indholdet i rapporteringen.

Kernen i CSRD er princippet om dobbelt væsentlighed (double materiality). Det betyder, at virksomheden både skal vurdere, hvordan omverdenen og klimaet påvirker virksomheden finansielt, og hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker mennesker, miljø og samfund. Denne dobbelte vinkel gør rapporteringen langt mere omfattende end traditionel CSR-rapportering, fordi den kræver en systematisk væsentlighedsanalyse som fundament for hele rapporten.

Rapporteringen skal indgå i ledelsesberetningen i årsrapporten og revideres af en uafhængig revisor, i første omgang med en såkaldt “limited assurance” og senere med skærpede krav til “reasonable assurance”. Det stiller nye krav til datakvalitet, dokumentation og interne kontroller, som mange virksomheder først nu for alvor begynder at mærke konsekvenserne af.

De tre hovedområder i ESRS

ESRS-standarderne er bygget op omkring tre overordnede temaer, som tilsammen udgør ESG-forkortelsen:

  • Miljø (Environment): Klimaforandringer, forurening, vand- og havressourcer, biodiversitet og cirkulær økonomi.
  • Sociale forhold (Social): Egne medarbejdere, arbejdstagere i værdikæden, berørte lokalsamfund samt forbrugere og slutbrugere.
  • Governance: Virksomhedsledelse, forretningsetik, antikorruption og whistleblower-ordninger.

Under hvert tema findes en række specifikke datapunkter, hvoraf nogle er obligatoriske og andre afhænger af virksomhedens væsentlighedsvurdering. Det betyder, at ingen to virksomheders CSRD-rapport ser helt ens ud, selvom de følger samme standard.

Hvilke virksomheder er omfattet af kravene

Et af de mest afgørende spørgsmål er, om ens egen virksomhed overhovedet er omfattet. CSRD indføres gradvist i bølger, og hvilken bølge man tilhører, afhænger af virksomhedens størrelse, børsnotering og tidligere rapporteringsforpligtelser.

Store børsnoterede virksomheder (allerede omfattet af NFRD)

Denne gruppe omfatter de største børsnoterede selskaber og finansielle virksomheder, som tidligere var omfattet af NFRD. De var først ude og rapporterer allerede efter CSRD-reglerne for regnskabsåret 2024.

Store virksomheder (ikke tidligere omfattet af NFRD)

Dette er den gruppe, der berører flest danske virksomheder lige nu. En virksomhed defineres som “stor” efter CSRD, hvis den på balancedagen overskrider mindst to af følgende tre kriterier:

  • Mere end 250 medarbejdere
  • En nettoomsætning på over 44,8 millioner euro (cirka 334 millioner kroner)
  • En balancesum på over 22,4 millioner euro (cirka 167 millioner kroner)

Hvis virksomheden opfylder mindst to af disse tre kriterier, bliver den omfattet af kravene om bæredygtighedsrapportering, uanset om den er børsnoteret eller ej.

Børsnoterede små og mellemstore virksomheder (SMV’er)

Børsnoterede SMV’er, som ikke er mikrovirksomheder, bliver omfattet med en forsinket tidsfrist og har mulighed for at anvende en lettere, proportional rapporteringsstandard (ESRS for SMV’er) i en overgangsperiode.

Ikke-EU-virksomheder med betydelig aktivitet i EU

Store virksomheder med moderselskab uden for EU, men med betydelig omsætning inden for EU (over 450 millioner euro) og en datterselskabs- eller filialtilstedeværelse i EU, bliver også omfattet, dog på et senere tidspunkt.

Indirekte berørte virksomheder

Selv virksomheder, der ikke selv rammes direkte af kravene, bliver ofte berørt indirekte. Store rapporteringspligtige virksomheder skal indhente ESG-data fra deres leverandører og samarbejdspartnere som en del af værdikædeanalysen. Mindre leverandører oplever derfor i stigende grad, at kunder beder om dokumentation for CO2-aftryk, arbejdsforhold og compliance, selvom de selv ligger under tærsklerne. Det gælder blandt andet inden for fysisk arbejdsmiljø, hvor krav til dokumentation vokser i takt med ESG-dagsordenen, som beskrevet i artiklen om fysisk arbejdsmiljø under skærpede ESG- og CSRD-krav.

Tidsfrister: Hvornår skal I rapportere første gang

Tidsfristerne for CSRD er faseinddelt, og det er afgørende at kende sin egen kategori for at undgå at komme bagud med forberedelserne. Her er den officielle tidsplan, som den ser ud med de justeringer, EU har indført via den såkaldte “stop the clock”-mekanisme, der har udskudt dele af tidsplanen for mindre virksomheder.

Oversigt over faserne

  • Fase 1: Store børsnoterede virksomheder og finansielle selskaber, der tidligere var omfattet af NFRD. Rapportering for regnskabsåret 2024, offentliggjort i 2025.
  • Fase 2: Øvrige store virksomheder, der opfylder mindst to af de tre størrelseskriterier. Rapportering er udskudt, så første rapportering nu forventes for regnskabsåret 2027, offentliggjort i 2028, efter EU’s forenklingsforslag (Omnibus-pakken).
  • Fase 3: Børsnoterede SMV’er. Rapportering forventes tidligst for regnskabsåret 2028, med mulighed for yderligere udsættelse.
  • Fase 4: Ikke-EU-virksomheder med betydelig EU-aktivitet. Rapportering forventes for regnskabsåret 2028.

Det er vigtigt at understrege, at EU-Kommissionen løbende har justeret tidsplanen gennem forenklingsinitiativer, blandt andet for at mindske den administrative byrde for mellemstore virksomheder. Det betyder, at virksomheder bør holde sig opdateret direkte hos Erhvervsstyrelsen, som er den danske myndighed, der fører tilsyn med implementeringen af CSRD i dansk ret.

Hvorfor man ikke bør vente til sidste øjeblik

Selvom en udskydelse kan lyde som en lettelse, er den reelle tidshorisont for forberedelse kortere, end mange tror. Væsentlighedsanalysen alene tager typisk tre til seks måneder at gennemføre grundigt, og dataindsamlingen på tværs af hele værdikæden kan tage endnu længere tid, særligt hvis virksomheden ikke allerede har systemer til at indsamle ESG-data. Hertil kommer, at revisor skal godkende rapporten, hvilket kræver dokumentation, der kan efterprøves. Virksomheder, der venter til året før den officielle deadline, risikerer at mangle historiske data til sammenligningstal, som kræves i rapporteringen.

Sådan forbereder du virksomheden til dataindsamling

Forberedelsen til CSRD rapportering er en tværorganisatorisk opgave, der involverer langt flere afdelinger end blot økonomi og bæredygtighed. Her er de centrale trin, de fleste virksomheder bør igennem.

1. Gennemfør en dobbelt væsentlighedsanalyse

Dette er fundamentet for hele rapporten. Analysen skal identificere, hvilke bæredygtighedsemner der er finansielt væsentlige for virksomheden, og hvilke emner hvor virksomheden har en væsentlig påvirkning på mennesker og miljø. Analysen bør inddrage interessenter som medarbejdere, kunder, leverandører og lokalsamfund, og den skal dokumenteres grundigt, da den udgør grundlaget for, hvilke ESRS-datapunkter der skal rapporteres på.

2. Kortlæg eksisterende data og identificer datahuller

De fleste virksomheder opdager hurtigt, at de allerede har en del relevante data liggende spredt i forskellige systemer, lige fra energiforbrug og medarbejderomsætning til arbejdsulykker og leverandørkontrakter. Udfordringen er at samle disse data ét sted og identificere, hvor der mangler systematisk indsamling. Typiske datahuller findes inden for Scope 3-emissioner, biodiversitetspåvirkning og data fra underleverandører.

3. Etablér systemer og processer til løbende dataindsamling

Manuel dataindsamling i regneark er sjældent en holdbar løsning i længden. Mange virksomheder investerer i dedikerede ESG-rapporteringssystemer, der kan automatisere dataindsamling fra eksempelvis energimålere, HR-systemer og indkøbssystemer. Det gælder også fysiske data som indeklima og energiforbrug, hvor løbende monitorering giver et solidt datagrundlag. Her kan det være relevant at kigge nærmere på, hvordan en indeklimamåler til virksomheden kan bidrage med dokumenterbare data til miljørapporteringen.

4. Forankring i ledelsen og klar ansvarsfordeling

CSRD er ikke en opgave, der kan løses isoleret af en enkelt medarbejder. Det kræver et tydeligt mandat fra ledelsen, en projektorganisation med repræsentanter fra økonomi, HR, indkøb, produktion og kommunikation, samt en klar tidsplan med milepæle frem mod første rapporteringsfrist.

5. Risikostyring og forsikringsmæssige forhold

ESG-rapporteringen afdækker ofte risici, virksomheden ikke tidligere har haft fuldt overblik over, eksempelvis klimarelaterede risici for fysiske aktiver eller ansvarsrisici i forsyningskæden. Det er værd at vurdere, om virksomhedens nuværende forsikringsdækninger matcher de identificerede risici, hvilket du kan læse mere om i artiklen om hvilke erhvervsforsikringer din virksomhed reelt har brug for.

6. Test rapporten og involvér revisor tidligt

Da rapporten skal revideres, anbefales det kraftigt at involvere revisor allerede i forberedelsesfasen frem for først, når rapporten er færdig. Det giver mulighed for at rette fejl og mangler, inden de bliver kritiske, og det reducerer risikoen for forsinkelser i den endelige godkendelsesproces.

Konsekvenser ved manglende eller mangelfuld rapportering

CSRD er ikke en frivillig anbefaling, men en juridisk forpligtelse, som i Danmark er implementeret i årsregnskabsloven. Det betyder, at manglende eller mangelfuld rapportering kan få konkrete konsekvenser for virksomheden.

Retlige og økonomiske konsekvenser

  • Bøder og sanktioner: Erhvervsstyrelsen kan pålægge bøder til virksomheder og i visse tilfælde ledelsesmedlemmer, hvis rapporteringen udebliver eller er klart mangelfuld.
  • Afvisning af revisionspåtegning: Hvis revisor ikke kan opnå tilstrækkelig sikkerhed for de rapporterede data, kan det føre til forbehold i revisionspåtegningen, hvilket skaber usikkerhed hos investorer og samarbejdspartnere.
  • Retlig eksponering: Fejlagtige eller vildledende bæredygtighedsoplysninger kan i yderste konsekvens betragtes som greenwashing, hvilket kan medføre sagsanlæg eller myndighedsreaktioner.

Forretningsmæssige konsekvenser

Ud over de direkte juridiske konsekvenser er der betydelige forretningsmæssige risici forbundet med mangelfuld rapportering:

  • Tab af kunder og kontrakter: Store virksomheder stiller i stigende grad krav til leverandørers ESG-dokumentation som forudsætning for samarbejde.
  • Dyrere eller vanskeligere finansiering: Banker og investorer inddrager i stigende grad ESG-data i deres kreditvurdering, og manglende data kan påvirke lånevilkår negativt.
  • Omdømmerisiko: I en tid med stigende fokus på bæredygtighed kan manglende eller useriøs rapportering skade virksomhedens omdømme hos kunder, medarbejdere og offentligheden.
  • Konkurrencemæssig ulempe: Virksomheder, der er tidligt ude med solid ESG-dokumentation, kan bruge det som en konkurrencefordel i udbud og kundedialoger.

Samlet set understreger konsekvenserne, hvorfor CSRD bør behandles som en strategisk prioritet frem for en ren compliance-øvelse, der klares i sidste øjeblik. Yderligere baggrund om direktivets EU-retlige rammer kan findes hos EU-Kommissionens officielle side om Corporate Sustainability Reporting, mens de konkrete rapporteringsstandarder er udviklet af EFRAG.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på CSRD og den tidligere NFRD-rapportering?

NFRD stillede relativt lempelige krav til et begrænset antal store børsnoterede virksomheder uden fælles standarder for indholdet. CSRD udvider kredsen af omfattede virksomheder markant, indfører fælles og detaljerede rapporteringsstandarder (ESRS), kræver dobbelt væsentlighedsanalyse og stiller krav om ekstern revision af bæredygtighedsoplysningerne, hvilket gør rapporteringen betydeligt mere omfattende og sammenlignelig på tværs af EU.

Skal mindre virksomheder også forholde sig til CSRD?

Virksomheder under størrelsestærsklerne er ikke direkte omfattet af rapporteringspligten, men mange oplever alligevel krav om ESG-data fra større kunder og samarbejdspartnere, der selv skal rapportere på deres værdikæde. Det kan derfor være relevant for mindre virksomheder at forberede grundlæggende dataindsamling, selv uden en direkte juridisk forpligtelse.

Hvor lang tid tager det at forberede en CSRD-rapport?

Det varierer afhængigt af virksomhedens størrelse og modenhed på ESG-området, men de fleste virksomheder bør regne med mindst 12 til 18 måneders forberedelse fra beslutning til første officielle rapportering. Væsentlighedsanalyse, dataindsamling, systemopsætning og revisorinvolvering tager typisk længere tid, end virksomheder forventer ved første øjekast.

Kan vi få hjælp udefra til CSRD-rapportering?

Ja, mange virksomheder samarbejder med revisorer, ESG-konsulenter og specialiserede softwareleverandører om både væsentlighedsanalyse, dataindsamling og selve rapportudarbejdelsen. Ekstern hjælp kan være særligt værdifuld i opstartsfasen, hvor erfaring med ESRS-standarderne kan spare virksomheden for betydelig tid og reducere risikoen for fejl i den første rapportering.

Ida Mortensen
Ida Mortensen
Skribent & redaktør · Braco
Ida er erhvervsjournalist med 12 års erfaring inden for B2B-kommunikation og industrianalyse. Hun specialiserer sig i at afkode komplekse forretningsprocesser og gøre dem tilgængelige for danske virksomhedsledere.